 |
 |

| Gå tilbage til forumoversigten |
Emne: Det er hårdt at være ledig i Østjylland, i dag og i lang tid |
Af: Claus Andersen |
08/09-2003 14:58 |
#1 |
Debatten er livlig i Århus. Vi skal spare 280 millioner. Vi skal skære på supplerende dagpenge. Vi skal skære på portostøtte, der vil ramme vores frivillige foreninger. Vi har nået en ledighed på 7.4 % (landsplan 6.4) og det er ikke kun stor ledighed blandt ufaglærte og kortuddannet. Der er også en stigende akademikerledighed, der er endnu højere end den generelle og det kan vi da ikke accepterer i Århus, der er universitets- og uddannelseby.
Vi kan forvente 3000 flere ledige i Østjylland til næste sommer. Vi har fået uddannelsesstop for ledige og er endt i en religionskrig mellem jobtræning og uddannelse. Vi skal skaffe 400 jobtræningspladser inden årets udgang. Vi har fået et "forlig" med beskæftigelsesministeren, hvor der intet nyt er - undtagelser, som flaskehalsproblemer osv ,er undtagelser, der har været der hele tiden. Ja, det er hårdt at være ledig i Østjylland - i dag og i lang tid.
|

Af: Michael Bjørnbak Martensen |
11/09-2003 17:04 |
#2 |
Det var faktisk det helt store diskussionspunkt ved finanslovsdebatten, så også udenfor Århus har man hæftet sig ved den stigende ledighed.
I folketinget kom der nogle bud på hvad der skulle gøres: Venstre vil sætte gang i hjulene og dermed få efterspørgslen efter arbejdskraft til at klare opgaven. Andre partier ville kaste endnu mere ind i sagen; offentlige midler. Og der var også andre forslag.
Men jeg noterede mig ikke nogen fremkomme med de helt vilde påstande om, at en IT-uddannelse i Risskov kunne redde situationen. Ejheller noterede jeg nogen, der pegede på andre uddannelser, f.eks. AMU´s kurser, som den altafgørende medicin.
Internationalt set har Danmark klaret sig bedre end vore nabolande, f.eks. Tyskland. Det er da værd at glæde sig over.
Nu ser det sågar ud til, at amerikanerne vil til at sætte nogle billioner ind for at puste lidt liv i kludene.
Alle går og taler om at krisen snart bliver vendt til bedre tider - og herhjemme er situationen jo også den, at vi får flere og flere ældre, der forlader arbejdsmarkedet.
Vi kunne måske tage et lille velfortjent pust - for det ser jo ud til, at alle der vil arbejde, får lov til at knokle alt det de vil.
Din meget mørke fremstilling af situationen kan næsten få tårerne frem - men er der i grunden grund til al den jammer?
|

|
Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!
|
 |
 |