Uenighed mellem amtet og de praktiserende lægerVejle Amt03/06-2004 Der er risiko for, at borgerne i Vejle Amt i den kommende tid vil kunne opleve, at deres praktiserende læge vælger at sende dem på sygehuset for at få taget blodprøve, i stedet for at få blodprøven taget i lægens praksis. Baggrunden herfor er uenighed mellem de praktiserende læger og amtet om honoraret for håndtering af visse blodprøver (ca. 75 % af prøverne). Der har igennem et stykke tid være drøftelse på landsplan om honorering af blodprøver taget i almen praksis. Amtet ønsker ikke at indgå en lokal aftale om en ekstra honorering, men ønsker at afvente en landsdækkende løsning. På et møde mellem amternes sundhedsudvalgsformænd fredag den 28. maj 2004 blev det henstillet, at de amter, som ikke har indgået lokale aftaler om ekstrahonorering, afventer en landsdækkende løsning, og man opfordrede samtidigt overenskomstens parter til snarligt at finde en landsdækkende løsning. Sundhedsudvalgsformand Leif Mørck udtaler : "Jeg finder det beklageligt, såfremt der er praktiserende læger, der i denne situation vælger at sende deres patienter på sygehuset i stedet for at tage prøverne selv, og det vil desværre betyde en dårligere service for borgerne. Vi vil følge situationen, og gøre hvad vi kan for at opretholde en god service for befolkningen". Baggrund: De praktiserende læger ønsker, at amtet skal indgå en aftale om en særskilt honorering for de prøver, der skal centrifugeres og præpareres. Det drejer sig om mellem 75 og 85% af alle prøver taget i lægepraksis. Amtet ønsker ikke at indgå en sådan aftale, idet man finder honorarforhøjelsen urimelig, og idet aftalen vil betyde en årlig merudgift på 6 mio. kr. Hertil kommer, at overenskomstens parter Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation har meddelt, at man vil søge at løse problemet om honorering af de pågældende blodprøver i en landsdækkende aftale. En landsdækkende løsning kræver en faglig udredning for grundlaget for blodprøvetagning i almen praksis. En sådan udredning vil forelægge inden for kort tid. Amtet ønsker, at man skal afvente en sådan landsdækkende løsning og ikke iværksætte en meget dyr lokal løsning. De praktiserende lægers praksisudvalg ønsker ikke at afvente en landsdækkende løsning og har sat amtet under pres for at indgå en lokalaftale. Aftaler om forhøjelse af honoraret for prøvetagning er indgået i 8 amter, mens 6 amter ? heri blandt Vejle Amt - ikke har indgået en aftale. Sygehusene vil selvfølgelig gøre deres bedste for at imødegå et øget pres på laboratorierne, men såfremt dette tager et stort omfang, vil det uundgåeligt betyde ventetider m.v.. Kan der ikke indgås en landsdækkende aftale, overvejer amtet andre ordninger, f.eks. en hvor prøver taget i almen praksis hentes af amtet. Herved vil der kunne spares penge i forhold til at indgå en lokal aftale, og servicen over for befolkningen vil kunne opretholdes. En sådan ordning er en nødløsning, der kun bør iværksættes, såfremt situationen bliver uoverskuelig. Den vil kun kunne iværksættes i samarbejde med de praktiserende læger. Amtet vil forelægge et forslag til en løsning for lægerne på et samarbejdsudvalgsmøde den 16. juni 2004. |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |