Baden-Powell World Fellowship Event 2003Vejle Amt16/09-2003 Spejderkorpsene i Danmark har fra den 11.-13. september været vært for årsmødet i The Baden-Powell World Fellowship - en kreds af forretningsfolk og andre, der støtter internationalt spejderarbejde økonomisk gennem World Scout Foundation. Deltagerne boede på Koldingfjord Hotel og har i forbindelse med årsmødet besøgt en række byer og seværdigheder i området. I forbindelse med årsmødet var Vejle Amt vært ved velkomstmiddagen, hvor der i alt deltog 183 gæster ? fra Vejle Amt deltog fire medlemmer af Vejle Amt Økonomiudvalg samt amtsdirektøren og udviklingsdirektøren ? alle med ledsagere. Vejle Amts Økonomiudvalg har på et møde den 17. februar 2003 frigivet en økonomisk ramme på 100.000 kr. fra amtets pulje til internationale samarbejdsprojekter til middagen. Desuden var Vejle Amts informationskonsulent lånt ud til arrangementet, hvor han fungerede som pressekoordinator. I anledning af en artikel bragt i dag i Jyllands-Posten siger amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, Vejle Amt: "Jeg er faktisk meget stolt af, at de danske spejderkorps valgte at holde årsmødet i vores område. Tit er det jo sådan en begivenhed, der bliver placeret i København. Og som de gode værter, vi gerne vil være, synes vi, det var naturligt, at vi påtog os at betale for velkomstmiddagen. Vi ser det som en investering i fremtiden. Der er jo tale om indflydelsesrige erhvervsfolk fra hele verden, og vi er sikre på, at de søndag rejste hjem med nogle uforglemmelige oplevelser fra de tre dage her i området. De vil uden tvivl fungere som gode ambassadører for Vejle Amt og måske tænke på os i forbindelse med fremtidige investeringer. Dertil kommer, at årsmødet har fået en god pressedækning af både lokal, landsdækkende og international presse alt sammen bidrager det til at markedsføre vores område." Årsmødet havde omkring 200 deltagere fra mere end 20 nationer. Blandt deltagerne var Hans Majestæt Kong Carl XVI Gustaf af Sverige, Hendes Majestæt Dronning Silvia og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |